3 legendariske danske skuespillere
Hvad skal du bruge?
Software:
Understøttet styresystem:
Windows XP, Windows Vista, Windows 7 og Windows 8
Krav til hardware:
800MHz Intel eller AMD CPU eller bedre; 512MB RAM eller bedre
Der findes et væld af skønne, danske filmperler, og som du sikkert allerede har bemærket, er det typisk de samme skuespillere, der går igen i dem. Her bliver du introduceret til tre af de største danske skuespillere nogensinde.
Poul Reichardt
Du finder næppe en mere klassisk dansk helteskuespiller end Poul Reichardt. Han stjal ganske enkelt hele nationens hjerte med sin ubesværede charme og smittende livsglæde. Reichardt startede som teaterskuespiller, men begyndte efterhånden også at lave film. I alt har han medvirket i intet mindre end 121 film igennem sin karriere, så han må siges at have været temmelig aktiv.
Reichardt blev i folkemunde kaldt Poul Popularis grundet sin enorme popularitet. Til den dag i dag er der faktisk næppe nogen skuespiller, der har formået at overgå ham i popularitet. Reichardt var et sandt ikon, og kvinder landet over ville give deres højre arm for at komme i selskab med den flotte og samtidig yderst sympatiske herre, der besad en helt naturlig sexappeal.
Reichardt er blandt andet kendt for sin rolle i Vagabonderne paa Bakkegaarden og i De Røde Heste, men du kan se ham i en lang række danske klassikere.
Ove Sprogøe
Ove Sprogøe: vores alles favoritbandit. Har du set en gammel, dansk film, har du set Ove Sprogøe i aktion. Han har medvirket i intet mindre end 156 film, og dermed er han den mest anvendte skuespiller i dansk filmindustri nogensinde.
Sprogøe er naturligvis mest kendt for sin rolle som Egon Olsen i filmene om Olsen-Banden. Filmene om Olsen-Banden udkom i årene 1968 til 1998 og er nogle af de meste sete film i danske biografer. I alt er der 14 film i serien, og set i forhold til den enorme mængde film, Sprogøe har medvirket i, har Olsen-Banden-serien altså i virkeligheden ikke optaget en specielt stor del af hans karriere. Alligevel er det umiskendeligt rollen som den både iltre, geniale og temmelig uheldige mesterforbryder, der har gjort Sprogøe til folkeeje.
Har du lyst til at se andre film med Sprogøe end Olsen-Banden, kan du kaste dig over eksempelvis Slå først, Frede! og Charles’ Tante.
Dirch Passer
Med 90 film på repertoiret må man erkende, at også den kære Dirch Passer fik noget fra hånden. Selvom Sprogøe har medvirket i mere end halvanden gang så mange film, er Passers rolle i den danske filmindustri i samme kaliber. Han blev da også kun 54 år, og hans mange roller set i forhold til hans alt for korte tid som aktiv skuespiller gør ham til en af Danmarks absolut mest produktive filmskuespillere.
Passers karakteristiske træk og hans helt særlige stemme er noget, der har sat sig fast i hukommelsen hos langt de fleste danske borgere, og han har en lang række ikoniske replikker i bagagen. Passer fik hele nationen til at grine som aldrig før, og hans roller var altid gennemførte ned til mindste detalje.
Dirch Passer er især kendt for at spille med i mange af de klassiske Morten Korch-film. Du kan se ham i blandt andet Flådens Friske Fyre, Pigen og greven og Dyrlægens plejebørn.